Sådan lyder det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der tirsdag kom under hård beskydning om betalingsringen, der lader vente på sig.
- Det er vigtigt, at det, vi lægger frem, er gennemarbejdet. Om det så tager en eller to uger mere, siger statsministeren på sit ugentlige pressemøde.
- Man skal tænke på, at vi betræder et område, som vi ikke har forsøgt at lovgive om før, forklarer Helle Thorning-Schmidt, der dog samtidig slår fast, at der - hen ad vejen må man forstå - kommer et lovforslag om betalingsringen.
Betalingsringen skulle for længst have været præsenteret for offentligheden, men på grund af interne uenigheder i regeringen lader udspillet fortsat vente på sig.
Ifølge regeringsgrundlaget skal betalingsringen spytte cirka to milliarder kroner om året i kassen, som så skal bruges på kollektiv trafik - et faktum, som statsministeren imidlertid fik komplet galt i halsen under pressemødet, hvor hun hårdnakket påstod, at regeringsgrundlaget blot lover et overskud på "højst to milliarder".
Det tal blev siden nedskaleret til halvanden milliard, og nu er den forventede indtægt ifølge flere medier helt nede på 700 til 800 millioner kroner.
Det stadigt svindende provenu vækker bekymring i de københavnske omegnskommuner. Her er borgmestrene ikke tilfredse med, at det skud adrenalin, som betalingsringen skal tilføre den kollektive trafik, altså ser ud til at erodere for hver dag, der går.
Helle Thorning-Schmidt fastslår dog, at der med sikkerhed kommer et lovforslag om betalingsringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde