Det lønnede arbejde i den offentlige sektor skal ikke overtages af frivillige. Det mener den socialdemokratiske formand og statsministerkandidat, Helle Thorning-Schmidt.
Hvis hun bliver leder af landet, får de frivillige deres egen minister i stedet for at ansvaret er delt over flere ministre.
Det lovede Thorning-Schmidt på Ældre Sagens frivillighedskonference i dag, oplyser organisationen.
- Det frivillige område bliver en mærkesag i en ny regering. Derfor bliver der udnævnt en minister, der har frivilligt arbejde som sit ansvarsområde, siger Helle Thorning Schmidt.
Ældre Sagen kritiserer, at kommuner forsøger at få flere af organisationens medlemmer til at overtage arbejde med genoptræning på plejehjem og kørsel med ældre.
Den socialdemokratiske formand er på linje med organisationen, siger hun.
- Jeg deler jeres bekymring. Det frivillige arbejde skal ikke erstatte det lønnede arbejde i den offentlige sektor, siger Helle Thorning Schmidt ifølge Ældre Sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker