Thorning vil have afstemning om retsforbehold

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) varsler en afstemning om retsforbeholdet i sin åbningstale, erfarer DR Nyheder.

Ifølge DR Nyheders oplysninger skal en kommission kigge på konsekvenserne af retsforbeholdet, men det er dog fortsat usikkert, om en afstemning kommer i denne regeringsperiode.

Det er dog langt fra nyt, at regeringen ønsker et opgør med forbeholdet. Allerede i 2011 fastslog regeringen i sit regeringsgrundlag, at retsforbeholdet skal til afstemning. Den gang lød begrundelsen i regeringsgrundlaget:

- Retsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet om kampen mod

organiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, børneporno, hvidvaskning af penge og

samarbejdet om håndteringen af migrationsudfordringen, herunder illegal indvandring og beskyttelse af handlede kvinder.

- Regeringen vil derfor ved en folkeafstemning søge retsforbeholdet erstattet med en tilvalgsordning, der betyder, at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet vi vil deltage i.

Forskellige regeringer har i årevis lagt op til et opgør med retsforbeholdet, men hver gang er det blevet udskudt.

Venstres EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, så gerne en hurtig dato for folkeafstemningen, men vælger at glæde sig over meldingen.

- Det er ualmindeligt positivt, at der sker noget, fordi vi kan se en udtrædelse af Europol rykke tættere på, og det er alvorligt. Derfor skal der handling til nu.

- Jeg undrer mig til gengæld over, hvad den kommission, som angiveligt skal nedsættes, skal arbejde med. For det er et spørgsmål, vi snart i årevis har lagt op til at drøfte i den europapolitiske aftale, siger Jakob Ellemann-Jensen til Ritzau.

Danmark har haft retsforbeholdet siden 1992, og det handler blandt andet om fælles regler for asyl, indvandring og civilret - eksempelvis EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager som går på tværs af landegrænser. Danmark har anvendt retsforbeholdet 189 gange.

Den danske regering har dog forhandlet sig frem til de andre EU-landes accept af, at Danmark kan ændre sit forbehold til en tilvalgsmodel svarende til den, Storbritannien og Irland har på retsområdet. Modellen indebærer stillingtagen til retssamarbejdet fra sag til sag.