Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, tager imod LO's opfordring til at diskutere en ændring af dagpengene, der skal gøre det mere attraktivt for danskerne at forsikre sig.
LO's formand, Harald Børsting, efterlyste fredag en reform af dagpengene, og nu kvitterer Helle Thorning-Schmidt, der vil mødes med LO om sagen.
- Jeg lytter opmærksomt, når du siger, at vi skal se på en reform, der gør det mere attraktivt at forsikre sig i forhold til dagpenge. Lad os tale videre om det, siger Helle Thorning-Schmidt på S-kongressen i Aalborg direkte henvendt til Harald Børsting.
Socialdemokraternes formand roser samtidig LO får det konstruktive indspark.
- Det er fagbevægelse, når den er bedst. Visionær, ærlig og med et dybtfølt ansvar for vores allesammens samfundsøkonomi, siger Helle Thorning-Schmidt.
LO-formand Harald Børsting mener, det er helt nødvendigt at kigge dagpengesystemet efter i sømmene. Han understreger dog, at det ikke skal være en "rockermodel", der bare halverer dagpengeperioden.
- Vi har brug for at gøre dagpengesystemet mere attraktivt. Som det ser ud nu, er der alt for mange, der undlader at melde sig ind, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker