Thulesen Dahl: EU undergraver dansk velfærd
Det danske velfærdssamfund trues, når regeringen straks bukker for EU-Kommissionen og ikke følger dansk lov, hvor udlændinge først kan få børnecheck, når de har optjent ret til det.
Det mener Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Han har hasteindkaldt justitsminister Morten Bødskov (S) og skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i Folketingets Finansudvalg, fordi regeringen har fjernet optjeningsprincippet efter pres fra EU.
- Da vi i foråret forhandlede SU, fik vi at vide, at en ny EU-dom hvert år brutto koster 400-500 millioner kroner ekstra. Nu ser vi, at optjeningsprincippet måske står for fald ved børnechecken, siger Kristian Thulesen Dahl.
- Jo flere områder, hvor vi får stigende udgifter til velfærdsturisme, desto sværere bliver det at forklare danske skatteydere, at de skal betale høje skatter til et system, som andre kan få så let adgang til. Det undergraver den danske samfundsmodel.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forsvarede tirsdag regeringens holdning til børnechecken med, at den danske praksis ikke er "lovmedholdelig".
Derfor udbetaler regeringen ikke børnepenge til udlændinge efter optjeningsprincippet, forklarede hun. Dermed følger regeringen en henvendelse fra EU-Kommissionen.
Folkepensionen følger et optjeningsprincip. Danskere skal have levet 40 år i Danmark for at få fuld folkepension. Ellers får de "brøkpension" - halv folkepension, hvis de har boet 20 år i udlandet. Folkepensionen kan være truet, frygter Kristian Thulesen Dahl.
- Som EU arbejder, går det kun én vej: Vores velfærdsmodel knækker sammen. Vores værn mod, at andre kan komme og få velfærdsydelser, brydes ned styk for styk. Mange vil være foruroliget, hvis folkepensionen også kommer i spil, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet