I valgkampen blev Liberal Alliances Thyra Frank beskyldt for ikke at ville tale om andet end ældres vilkår og sociale spørgsmål.
Og det vil hun formentlig fortsætte med, efter at hverdagen på Christiansborg er begyndt. Som den eneste af de menige medlemmer af Liberal Alliances folketingsgruppe har hun kun fået tildelt en enkelt ordførerpost - nemlig posten som socialordfører.
Det ligger fast, efter at Liberal Alliance som det første parti har fordelt ordførerposterne i den nye folketingsgruppe.
Partileder Anders Samuelsen bliver finansordfører og skal dermed fortsat føre ordet i de tunge økonomiske spørgsmål, samt hvis partiet bliver indkaldt til forhandlinger om eksempelvis finansloven eller store økonomiske reformer.
Kuglestøderen Joachim B. Olsen, der har gjort sig bemærket med ved at nævne, at han godt kunne forestille sig, at skattetrykket kunnet falde til 20 procent i skat, hvis man brugte overskuddet fra Liberal Alliances planer på lavere skat, skal være integrationsordfører, arbejdsmarkedsordfører og sundhedsordfører.
Joachim B. Olsen pointere dog, at der ikke var tale om et forslag, men om et indlæg i en principiel debat.
Den nyvalgte Ole Birk Olesen bliver skatteordfører, erhvervsordfører og boligordfører, mens den ligeledes nyvalgte Mette Bock bliver udenrigsordfører, udviklingsordfører, fødevareordfører, videnskabsordfører og kirkeordfører.
Blandt de kendte ansigter i partiet får gruppeformand Simon Emil Ammitzbøll posterne som politisk ordfører, retsordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.
Landsformand Leif Mikkelsen bliver kommunalordfører, trafikordfører og landdistriktsordfører.
Folketingsmedlem Villum Christensen bliver forsvarsordfører, miljøordfører, energiordfører samt ordfører vedrørende Grønland og Færøerne.
Folketingsmedlem Merete Riisager bliver gruppesekretær, uddannelsesordfører, Europaordfører og indfødsretsordfører.
Liberal Alliance fik ni mandater ved torsdagens folketingsvalg, hvilket er mere end en fordobling i forhold til situationen før valget.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker