Den markante leder af plejehjemmet Lotte i København, Thyra Frank, forlader onsdag sin stilling, skriver DAGBLADET Køge.
Det fortalte Thyra Frank tirsdag aften på Nordeas årsmøde i Faxe Hallerne som afslutningen på et foredrag.
- Jeg trækker mig tilbage i morgen (onsdag, red.) som leder for Lotte. Og jeg syntes, at I skulle vide det som de første, før I læser om det i avisen, sagde hun til forsamlingen.
Ifølge Thyra Frank vil souschefen herefter være leder af plejehjemmet Lotte.
Årsagen til, at Thyra Frank nu vil være almindelig sygeplejerske på Lotte er, at den 74-årige storryger Stig Rohde har meldt hende til Arbejdstilsynet, fordi Lottes beboere må ryge i fællesrummet.
- Det gider jeg bare ikke stå model til. Der er aldrig før nogen, som har meldt mig til Arbejdstilsynet. Hvis det skal være på den måde, så hedder lederen af Lotte Anne Marie, siger Thyra Frank til DAGBLADET Køge.
Hun afviser, at beslutningen har noget at gøre med hendes politiske karriere i Liberal Alliance, hvor hun er kandidat ved det kommende folketingsvalg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned