Tidligere DR-vært vinder Venstre-mandat i Københavns Omegn
Morten Løkkegaard kommer i Folketinget på bekostning af Jakob Engel-Schmidt.
På trods af et dårligt valg til Venstre i Københavns Omegens Storkreds, lykkedes det for den tidligere DR-vært Morten Løkkegaard at komme i Folketinget.
Det nu forhenværende folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt skriver således på Facebook, at han har tabt kampen om et mandat i Københavns Omegns Storkreds til Karen Ellemann og Morten Løkkegaard.
Engel-Schmidt overtog Gitte Lillelund Bechs plads, da hun forlod politik for to år siden til fordel for en karriere i det private erhvervsliv.
Dermed er der oprejsning til den 50-årige journalist Morten Løkkegaard, der trods mere end 44.000 stemmer ved valget til Europaparlamentet sidste år ikke blev genvalgt efter at have repræsenteret Danmark i fem år.
Tidligere indenrigsminister Karen Ellemanns mandat blev af de fleste regnet som rimeligt sikkert, og derfor var der lagt op til slåskamp om det sidste mandat.
Foruden Løkkegaard og Engel-Schmidt bejlede også Mads Fuglede og den tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard til mandatet.
USA-eksperten Fuglede stillede op til Folketingsvalget for første gang, mens Tina Nedergaard er mere erfaren.
Hun var undervisningsminister i et års tid i den tidligere VK-regering, inden hun trak sig af personlige årsager. Siden det seneste valg har hun skiftet fra at være opstillet i Nordjyllands Storkreds til at være opstillet i Københavns Omegns Storkreds.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned