Tidligere folkeafstemninger i Danmark

Offentliggjort Sidst opdateret

* 1972: Medlemskab af EF. Danskerne stemmer ja.

* 1986: Den europæiske fælles akt eller EF-pakken, som danner grundlag for det indre marked, øger Europa-Parlamentets indflydelse og styrker det udenrigspolitiske samarbejde mellem medlemslandene. Udfaldet bliver et ja.

* 1992: Maastricht-traktaten. Med denne skal det europæiske samarbejde udvides med en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, en økonomisk og monetær union og samarbejde om retlige og indre anliggender. Flertallet af danskerne stemmer nej.

* 1993: Edinburgh-aftalen. Her stemmes om fire forbehold til Maastricht-traktaten samt resten af den nedstemte traktat. Forbeholdene omhandler fælles forsvarspolitik, retligt samarbejde, fælles valuta og unionsborgerskab. Udfaldet bliver et ja.

* 1998: Amsterdam-traktaten. Den skal give mere indflydelse til Europa-Parlamentet og indfører flertalsafgørelser i Rådet. Flertallet stemmer ja.

* 2000: Den fælles europæiske valuta, euroen. Flertallet af danskerne stemmer nej.

* 2014: En fælles europæisk patentdomstol. Danskerne stemmer ja.

* 2015: Folkeafstemning om retsforbeholdet, der handler om, hvorvidt Danmark fortsat skal blive ved med at stå uden for samarbejdet om EU's retspolitik. Danskerne stemmer nej.

Kilde: Folketinget og afstemning.eu.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu