TIDLIGERE MINISTER: NU VAR DET FOR MEGET
Tidligere fødevareminister håber, at Jakob Ellemann Jensen kommer styrket tilbage. Foto: Ingrid Riis.
Foto: Ingrid Riis
Tidligere fødevareminister mener, at Jakob Ellemann-Jensen (V) har været under et stort arbejdspres, men håber, at han kommer styrket tilbage efter sin sygeorlov.
Tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) mener, at Jakob Ellemann-Jensen (V) har været presset af arbejdet som politiker, og derfor er gået på sygeorlov.
- Hvis man ser på det arbejdspres, som Jakob har været udsat for både før valget og efter valget, og dannelsen af den nye regering, så er det jo sommetider, at der kan komme sådan en reaktion, at kroppen siger, at nu er det for meget, siger Henrik Høegh.
Derfor ønsker den tidligere fødevareminister sin formand "rigtig god bedring," og han håber, at Jakob Ellemann-Jensen kommer styrket tilbage.
Tryg
Ligesom Iben Krog (V) er Henrik Høegh også tryg ved, at Stephanie Lose kommer til at stå i spidsen for Venstres organisation, indtil Jakob Ellemann-Jensen er tilbage igen.
- Når det skal være, så er det jo en meget god test af Stephanie Lose, og det er jeg helt tryg ved, siger Henrik Høegh.
Den tidligere fødevareminister og folketingspolitiker mener også, at Troels Lund Poulsen vil fungere godt som forsvarsminister. Men det bliver meget arbejde for Troels Lund Poulsen, mener Henrik Høegh.
- Han får rigtig, rigtig travlt, i og med at han nu skal afløse på forsvarsministerposten, så har han også en stor opgave i at sidde tæt på hele den økonomiske styring i regeringen, men han er utrolig hurtig til at sætte sig ind i en sag, og han er utrolig god til at bide sig fast, siger den tidligere fødevareminister, Henrik Høegh.
Troels Lund Poulsen er nu økonomiminister, men efter at Jakob Ellemann-Jensen er gået på sygeorlov, bliver han altså også forsvarsminister.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker