Tidligere profil i Alternativet forlader partiet
Tidligere talsperson for Alternativets hovedbestyrelse Leila Stockmarr har valgt at forlade partiet. Meldingen kommer, efter at Josephine Fock (på billedet) lørdag aften har fået opbakning fra et flertal i Alternativets hovedbestyrelse. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Leila Stockmarr har været et fremtrædende medlem af Alternativet. Nu har hun meldt sig ud af partiet.
Leila Stockmarr, der har været et fremtrædende medlem af Alternativet, har meldt sig ud af partiet.
Det skriver hun på Twitter, efter at partiets hovedbestyrelse lørdag aften har meddelt, at den bakker op om Josephine Fock som politisk leder for Alternativet.
- Jeg er ikke længere medlem af Alternativet. Svær og smertefuld beslutning. Å (Alternativets listebogstav, red.) har haft stor betydning for dansk politik og klimakampen.
- Et aftryk, jeg har været så uendeligt stolt af at være med til at sætte, skriver hun.
- Nu glæder jeg mig til at kanalisere energi og passion gennem nye kanaler, tilføjer hun.
Leila Stockmarr var indtil for nylig medlem af hovedbestyrelsen, som hun også var talsperson for.
Hun valgte at trække sig, efter at Josephine Fock blev valgt som partiets nye politiske leder 1. februar. Det blev Fock, efter at stifter Uffe Elbæk havde valgt at stoppe.
Dengang sagde Leila Stockmarr:
- Jeg er stadig glødende Å-medlem og tror helt og holdent på behovet for et alternativ i dansk politisk.
I stedet ville Leila Stockmarr give plads til en, som "bedre kan se sig i det nye kapitel", lød det.
Leila Stockmarr har haft en fremtrædende rolle i partiet. Fra 2015 til 2017 var hun rådgiver i Alternativet. Og fra januar 2018 til september 2018 var hun ansat som politisk chef i partiet.
Der har været megen intern uro omkring Josephine Focks rolle som ny leder.
Senest blussede kritikken op, da Information for uger tilbage bragte en artikel, hvor flere anonyme kilder beskyldte Fock for at have overfuset og rusket i tidligere ansatte i partiet.
Ifølge kilderne skulle det være sket, mens Josephine Fock var folketingsmedlem for Alternativet fra 2015 til 2018. Hun var selv med til at stifte partiet i 2013.
I dag sidder Fock ikke i Folketinget, og der er potentielt 3,5 år til næste folketingsvalg, hvor hun vil søge opstilling.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde