Tidligere vikar for Lose i Syddanmark er ny regionsrådsformand
Bo Libergren (V) fik 3774 personlige stemmer ved regionalvalget i 2021. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Bo Libergren er ny regionsrådsformand i Region Syddanmark, hvor han afløser Venstre-kollegaen Stephanie Lose.
Venstres Bo Libergren er mandag eftermiddag valgt som ny regionsrådsformand i Region Syddanmark.
Det har et enigt regionsråd besluttet, oplyser regionen i en pressemeddelelse.
Han afløser den mangeårige formand Stephanie Lose (V), der er blevet økonomiminister i SVM-regeringen og derfor træder helt ud af regionsrådet.
Valget var ventet, da Venstres gruppe i regionsrådet i slutningen af oktober pegede på Libergren som afløser for Lose, hvis hun blev valgt som næstformand for Venstre og indtrådte i regeringen. Det gjorde hun som bekendt.
Han var også Stephanie Loses vikar fra marts til juli, da hun vikarierede for sygemeldte Jakob Ellemann-Jensen som fungerende økonomiminister.
Bo Libergren har siddet i regionsrådet, siden regionerne blev oprettet i 2007. Men hans regionalpolitiske karriere går endnu længere tilbage, da han også sad i Fyns Amt i 13 år.
Ved regionalvalget i 2021 fik han 3774 personlige stemmer. Det var kun overgået blandt Venstres opstillede kandidater af Stephanie Lose, der hev 147.486 personlige stemmer.
Bo Libergren siger i pressemeddelelsen, at han som regionsrådsformand vil have fokus på at nedbringe ventelister.
- Målet er i løbet af 2024 at få ventetiderne ned på før coronaniveau og sikre, at sundhedsvæsenet i Syddanmark fortsat er i top med kvalitet og patienttilfredshed og i bund med ventelister, siger han.
Stephanie Lose besad posten som regionsrådsformand i otte år og har ligesom Libergren siddet i regionsrådet siden starten i 2007.
- Det er med stor vemod, at jeg efter 18 år, heraf otte som regionsrådsformand, nu siger farvel til Region Syddanmark for at påtage mig nye opgaver.
- Med mig tager jeg først og fremmest masser af gode oplevelser og minder -- men naturligvis også erfaringerne fra svære beslutninger og vanskelige sager, siger hun i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker