Tidligere VU-formand bliver spidskandidat i Region Hovedstaden
Maria Ladegaard var i august 2022 med til at præsentere et boligudspil fra Venstre på Christiansborg. Til næste års kommunalvalg skal hun være spidskandidat for Venstre i Region Hovedstaden. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Til regionalvalget næste år har Venstre valgt Maria Ladegaard som spidskandidat i Region Hovedstaden.
Det bliver den tidligere formand for Venstre Ungdom Maria Ladegaard, der skal forsøge at vippe Socialdemokratiet af tronen i Region Hovedstaden til næste regionalvalg.
Hun er blevet opstillet som Venstres spidskandidat til valget i november 2025, oplyser Venstres regionsbestyrelse i Region Hovedstaden i en pressemeddelelse. Det skriver Altinget.
- Maria er en erfaren politiker, der kan skabe politisk bevægelse. Og det er det, Venstre skal ved de kommende valg med et klart fokus på regionens kerneopgaver og patientrettigheder," siger formand for Venstres regionsbestyrelse, Jakob Bring Truelsen, i meddelelsen.
Ladegaard afløser tidligere folketingsmedlem Martin Geertsen, der ved regionalvalget i 2021 var spidskandidat for Venstre.
Her fik Geertsen næstflest stemmer i regionen med lidt over 17.000 personlige stemmer.
Det var dog ikke nok til at fratage Socialdemokratiet magten i regionen. Lars Gaardhøj (S) er i dag regionsrådsformand.
Geertsen forlod politik i februar sidste år, da han blev public affairs-direktør i kommunikationsbureauet Primetime.
Og det er altså nu Maria Ladegaard, der skal føre Venstre-faklen videre i Region Hovedstaden.
Hun har ikke tidligere været opstillet til et valg, men var formand for Venstres ungdomsorganisation fra 2021 til 2023. I dag er hun konsulent i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese og medlem af Venstres forretningsudvalg.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde