Til Odense med blandede følelser
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Lokale V-formænd til hovedbestyrelsesmøde i Odense med blandede følelser.
Med mindre man har opholdt sig på Mars den seneste tid, vil man vide, at meget allerede er sagt og skrevet om Venstre, Lars Løkke Rasmussen og hovedbestyrelsesmødet i Odense.
Men i aften skal rygter og udmeldinger afløses af konkrete afgørelser.
De to lokale V-formænd, Bo von Würden fra Guldborgsundkredsen og Benny Damgaard fra Lollandkredsen, deltager naturligvis også i hovedbestyrelsesmødet. Og det er med blandede følelser.
-Ved det faktisk ikke, hvad jeg skal forvente, men jeg håber selvfølgelig, vi får ro på sagen, siger Bo von Würden.
I det daglige er Bo von Würden politimand, men i aften er det dog ikke hans opgave at sørge for god ro og orden:
-Den kasket (politikasketten red.) har jeg ikke på i aften, siger han med et grin.
Benny Damgaard imødeser også aftenen med stor spænding. Men er helt afklaret i sit standpunkt.
-I denne her sag har jeg fulgt min mavefornemmelse, og jeg har på ingen måde fortrudt nogen af mine udtalelser, fastslår han og fortsætter:
-Lars Løkke Rasmussen skal naturligvis have en chance for at forklare sin side af historien og prøve, om han kan vinde opbakning, men jeg tror ikke på det, fortæller han.
Hvilken afgørelse der end falder i Odense, venter en ny dag i morgen.
-Der er en ny arbejdsdag i morgen i Venstre. Uanset aftenens udfald skal vi arbejde loyalt sammen ud fra den beslutning, som bliver truffet i aften, siger Benny Damgaard.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker