Fællestillidsmand for de HK-ansatte i Lolland Kommune, Michael Rosenberg Hansen, vil have kommunens øverste ledelse til at prioritere hvilke opgaver, der skal laves, og hvilke som kan lægges til side, når omkring 40 ud af 500 medarbejdere i kommunens administration skal afskediges.
– Jeg er nervøs for, at ledelsen ikke er klar til at håndtere tiden efter fyringerne, hvor der bliver ekstra behov for at sætte fokus på arbejdsmiljø og personaleledelse, siger han.
Ledelsen i Lolland Kommune skal gå foran med et godt eksempel og vise medarbejderne, at den tager sin del af slæbet, mener han.
– For at få denne administration til at fungere også efter en fyringsrunde, må ledelsen træde i karakter og være synlige. Vigtigst er det, at ledelsen viser sig som ansvarsbevidste rollemodeller og definerer serviceniveauet. Både over for medarbejderne og ikke mindst over for borgerne.
– Der er store krav til de sektorchefer og teamledere, som fremover skal få dagligdagen til at fungere, siger Michael Rosenberg Hansen.
Fællestillidsmanden vil modsat sin kommunaldirektør anbefale, at de medarbejdere, som bliver ”prikket” i en fyringsrunde, bliver fritstillet.
– Medarbejdere, som godt ved, at de skal væk, påvirker af gode grunde arbejdsmiljøet for de kolleger, som skal blive tilbage på arbejdspladsen. Samtidig skal de, der bliver fyret, sendes herfra på en anstændig måde, påpeger han.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker