Det skal være slut med et vildtvoksende udlån hos de danske banker, for det var det, der førte til krisen og konkurserne i den danske banksektor. Det fastslår Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard, der i dagbladet Børsen varsler en hårdere linje over for bankerne efter en periode, hvor tilsynet har taget mere hensyn til individuelle forhold i bankerne.
- Vi har set, at der er nogen ting, som ret systematisk hænger sammen for de banker, der er kommet i problemer. De har haft meget store enkeltudlån, de har haft en høj udlånsvækst, og de har haft en høj eksponering mod ejendomssektoren. Samtidig har bankerne haft en finansieringsside, som har været usikker. De punkter kommer vi til at gå hårdere til fremover, siger Ulrik Nødgaard.
I fremtiden vil Finanstilsynet simpelthen kunne pålægge banker at stoppe udlånet, før deres polstring bliver for lille. Det er resultatet af et lovforslag, der er på vej igennem Folketinget i øjeblikket.
- Det er et ret stærkt instrument, fastslår Ulrik Nødgaard.
Han anerkender, at tilsynet dermed kan komme til at lægge hindringer i vejen for banker, der har fundet profitable nicher, som de kan vokse voldsomt inden for, og altså dermed til en vis grad sætter den frie konkurrence ud af kraft.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde