Tirsdag er der valg i Grønland

Offentliggjort Sidst opdateret

* Tirsdag 11. marts skal den grønlandske befolkning til stemmeurnerne og vælge 31 medlemmer til Inatsisartut, som er det grønlandske parlament.

* I alt er 213 kandidater opstillet til valget fordelt på seks opstillingsberettigede partier.

* De seks partier er Inuit Ataqatigiit, Siumut, Naleraq, Atassut og Demokraterne, der alle er repræsenteret i Inatsisartut i dag, samt Qulleq.

* Der er 40.482 stemmeberettigede til valget. De stemmer på 72 forskellige valgsteder.

* Der er ikke en formel spærregrænse ved valg til Inatsisartut, men for at få et mandat skal man have cirka tre procent af de samlede stemmer.

* Inden for partierne er kandidaterne opstillet sideordnet. Det betyder, at partiernes mandater fordeles efter, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater får.

* Når medlemmerne af parlamentet er fundet, skal der dannes en ny Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.

Kilder: Ritzau, Naalakkersuisut, ina.gl, valg.gl.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.