De fleste danskerne ønsker, at homoseksuelle skal kunne vies i en folkekirke. Knap to af tre - 63 procent - siger ja, mens en af fire - 25 procent - siger nej.
Det viser en undersøgelse blandt 1304 personer, som Capacent Research har spurgt for Kristeligt Dagblad.
Alligevel opfordrer kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) politikerne til ikke at fare for hurtigt frem, selv om oppositionen har fire forskellige lov- og beslutningsforslag i Folketinget.
Hun overvejer at lade homoseksuelle indgå registreret partnerskab, ikke ægteskab, i folkekirken, men vil først diskutere sagen med relevante nøglepersoner. Birthe Rønn Hornbech ønsker en rapport om emnet.
- Der skal ikke graves grøfter, og jeg vil gerne inddrage alle synspunkter, der
ikke gør det forskellige ens, men altså viderefører den skelnen, der er i den
verdslige lov mellem ægteskab og registreret partnerskab. Ud fra den vinkel vil jeg nu samle nogle af de mennesker, jeg hver for sig har rådført mig med for at få afdækket forskellige og mulige områder inden for spørgsmålet, hvor der kan være enighed i mellemregninger eller konklusioner, siger hun.
Biskop Karsten Nissen efterlyste tirsdag et udvalg, som kirkeministeren nedsætter for hurtigt at præsentere et forslag til folkekirkens holdning til sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet