Politikerne og offentligheden skal afvente resultatet af to auditørundersøgelser, før det står klart, om det farceagtige forløb omkring bogen "Jægersoldat - i krig med eliten" får konsekvenser for de implicerede.
Det fortalte forsvarsminister Søren Gade (V) efter mandagens krisemøde i Forsvarsministeriet.
- Det bliver en anden slags undersøgelse end det, der seneste dage har været fremstillet i medierne, sagde ministeren.
Han tilføjede, at auditørerne allerede tirsdag holder møde med Rigspolitiet om sagen.
- Auditørerne får også mulighed for at afhøre civile, fastslog Søren Gade, der venter, at der vil gå flere måneder, før resultatet af undersøgelsen foreligger.
- Derefter kan politikerne så træffe deres konklusioner, tilføjede forsvarsministeren.
På et direkte spørgsmål svarede han, at der ikke blev udtrykt mistillid til ham på mødet.
De to undersøgelser skal klarlægge, hvilken rolle Forsvarskommandoens kommunikationschef, Lars Sønderskov, og Jesper Britze, it-chef i Forsvarskommandoen, har spillet i forbindelse med den fiktive oversættelse af jægersoldaten Thomas Rathsacks bog.
Samtidig udtrykte Søren Gade fortsat tillid til sin departementschef, Lars Findsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet