To ledere fjernet uden forklaring
Foto: Viceskoleleder Joachim Grubbe (til venstre) måtte for et par måneder siden pludselig forlade Nørre Alslev Skole.
Viceskoleleder Joachim Grubbe (til venstre) måtte for et par måneder siden pludselig forlade Nørre Alslev Skole.
Forældre i Nørre Alslev og Guldborg undrer sig, efter at to institutionsledere er blevet fjernet af Guldborgsund Kommune.
Af Bjarne Arildsen og Peter Foersom
Sidst i februar forsvandt Joachim Grubbe uden varsel fra Nørre Alslev Skole, hvor han i flere år har været viceskoleleder. Efter en aftale med skolelederforeningen er han nu ansat under Guldborgsund Kommune. Men han skal ikke arbejde mere, før han fratræder 31. juli.
Og fredag før påske fik forældrene i Kernehuset i Guldborg L. en seddel i hånden, da de kom for at hente deres børn. I den skrev institutionsleder Liselot Schneider, at hun var blevet fritstillet dags dato på grund af “sit sociale engagement”.
Både i Nørre Alslev og i Guldborg vil forældrene gerne have at vide, hvad der egentlig foregår.
- Jeg undrer mig over, hvad der sker, og jeg vil gerne have en forklaring, siger John Hansen, der er formand for skolebestyrelsen på Nørre Alslev Skole.
- Vi har ikke fået nogen begrundelse, og det kan vi ikke acceptere, siger Martin Leonhardsen, der er formand for forældrebestyrelsen i Kernehuset.
Kommunen afviser i begge tilfælde at fortælle om baggrunden, fordi der er tale om personsager.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Joachim Grubbe eller Liselot Schneider.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned