Tobak og alkohol bliver dyrere

Alkohol og tobak skal være dyrere, for at få danskerne til at leve længere.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med det ny regeringsgrundlag. Han kan dog endnu ikke sige, hvor meget prisen på cigaretter bliver sat op.

- Vi vil gøre det dyrere at ryge og drikke alkohol - ikke mindst for at begrænse unges alkoholforbrug. Vi vil gå så langt, vi kan, for at sætte afgifter op på alkohol og tobak, uden at der kommer en ketchupeffekt i grænsehandlen, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Regeringen vil hæve afgifter på tobak og alkohol, så vi kan komme til at leve længere.

Offentliggjort Sidst opdateret