Togdriften i Hovedstaden er mandag morgen stadig plaget af efterdønninger fra weekendens skybrud.
S-togene kan ikke køre deres strækninger hele vejen igennem. Og flere regionaltog har aflyste afgange, ligesom de før en håbet genoptagelse af driften klokken otte ikke kan køre mellem Østerport og Hovedbanegården.
Men der er indsat togbusser, hvor jernbanen har givet op, oplyser DSB og Banedanmark.
- Det vil nok tage det meste af dagen af, siger afdelingschef i DSB Trafik, Dennis A. Jørgensen, om udsigten til, at regionaltogene kører normalt igen.
Derimod kører DSB som planlagt med alle fjerntog til Fyn og Jylland samt med de internationale afgange.
Ringbanen for S-tog er helt aflyst. Linje A kører ikke mellem Svanemøllen og Østerport. Linje B kører ikke mellem Svanemøllen og Hellerup. Og Linje C kører ikke mellem Svanemøllen og Valby.
Se mere om DSB's forsinkelser her: http://www.dsb.dk/kundeservice/trafikinformation/aendringer-i-trafikken/?trafficType=Today&trafficId=24369
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker