Topministrene i den nye S-R-SF-regering får nu lov til hver at ansætte to særlige politiske rådgivere, de såkaldte spindoktorer, erfarer Ritzau.
Dermed bryder regeringen med det hidtidige princip om, hver minister kan ansætte én særlig rådgiver.
Fremover vil ministre, som sidder i henholdsvis regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalget imidlertid kunne ansætte to af slagsen.
Ifølge Ritzau oplysninger står det foreløbig fast, SF's formand, Villy Søvndal, for eksempel får følgeskab til Udenrigsministeriet af partiets pressechef, Claus Perregaard, og sin personlige rådgiver Thomas Sæhl Sørensen.
Tidligere på året forlød det ellers, at statsminister Helle Thorning-Schmidt planlagde, at topministrene kunne få hele tre politiske ansatte med ud i ministerierne.
Det var daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som efter folketingsvalget i 2001 indførte princippet om, at hver minister kan ansætte en særlig rådgiver på skatteydernes regning.
Siden har der imidlertid været en stribe sager, hvor de særlige rådgivere er blevet kritiseret for at forsøge at styre pressen.
Senest blev daværende forsvarsminister Søren Gades (V) særlige rådgiver beskyldt for at have lækket fortrolige oplysninger i 2007 om, at danske specialstyrker skulle sendes til Irak. En anklage som dog aldrig er blevet bevist.
De nye regler betyder i praksis, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), finansminister Bjarne Corydon (S), beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (R), skatteminister Thor Möger Pedersen, erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) samt altså Villy Søvndal alle hver kan vælge to spindoktorer.
I forvejen har Helle Thorning-Schmidt udvidet antallet af ministre fra 19 til nu 23, og hendes regering kan derfor ende med at sætte danmarksrekord i spindoktorer.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde