Topmødet er et charmerende virvar

- COP15 oplevelsen startede for mig på bussen i Karlslunde, hvor jeg har fået ly hos min svigerinde. Jeg ventede i mørke på bussen til storbyen, og allerede da jeg steg på bussen (i den forkerte retning) blev jeg venlige modtaget og guidet hen til et S-tog videre, eftersom jeg forklarede, at jeg var fremmed i byen og skulle til Bella Centeret. Efter 2 skifte befandt jeg mig på en bus fuld af forskellige nationer og et hav af sprog - og blandt dem den almindelige dansker som prøvede at komme frem på arbejde, selv om den kollektive trafik var stopfyldt og vejene spærret af.

 

- Indgangen til selve Bella Centeret har været problematisk, og folk har måtte venter 3 - 4 timer for at komme ind. Det gik imidlertid smertefrit for mig, og problemerne opstod først, da jeg trådte indenfor, og Bella Centret var totalt ukendeligt. Efter 30 minutter rundede jeg et hjørne og så endelig Klimafabrikkens store globe hænge midt i den amerikanske ”dagligstue”. Og samtidig mødte jeg Andrea Bassi fra Millennium Institute, som har været meget imødekommende overfor Bass i forbindelse med akkrediteringen. Det er utrolig svært at komme med på COP15, og uden gode kontakter, havde vi næppe kunnet deltage.

  

- Derfor er topmødet også en mulighed for at udvikle yderligere netværk. For eksempel fik jeg mulighed for at blive introduceret for den amerikanske ambassadør i Danmark, Laurie Fulton, og jeg fik lejlighed til at udtrykke vores allesammens ønske om at byde hende velkommen til Lolland.

 

- Ambassadøren fik også en fremvisning af Globen, som trækker mange besøgende til standen, og der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe potentiale for Klimafabrikken med dette værktøj. En af ting, jeg skal bruge de kommende dage på, er derfor sammen med projektleder Silvia Magnoni at sætte mig ind i den software, der styrer Globen. Så der bliver også de kommende dage masser at se til i dette charmerende virvar.