- Jeg skal skide!!!
Sådan stod det pludseligt at læse, hvis man søndag gik på Enhedslistens gruppeformand, Per Clausens, Facebookside.
En måske noget overraskende oplysning. Specielt i betragtning af, at gruppeformanden på det tidspunkt var til det afgørende møde i Enhedslistens hovedbestyrelse, hvor finanslovaftalen mellem Liste Ø og regeringen endeligt skulle blåstemples.
Efter at flere af Per Clausens "venner" havde gjort sig lystige over hans toilettrang - "er der ikke et blåt WC et sted" lød det blandt andet - blev indlægget på den såkaldte væg hurtig slettet og erstattet med følgende opdatering:
- Så har jeg generobret kontrollen med min Facebookside.
En formulering som ifølge Per Clausen dækker over, at han har fået hacket sin Facebookside.
- Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men nu har jeg ændret mit password. Og det har tilsyneladende løst problemet, siger Enhedslistens gruppeformand.
- Det var jo også relativt uskyldigt i betragtning af, hvad man ellers kunne have fundet på at skrive på siden. Det kunne jo - teoretisk - have været rigtigt.
Per Clausen har 4258 Facebookvenner.
26 af dem nåede at "synes godt om dette" - altså den falske opdatering - inden den første slog alarm og skrev: "Mit bud: Per Clausens Facebook er blevet hacket"
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker