Tørnæs: Jeg har intet medansvar for nederlag
Venstres spidskandidat til EU-Parlamentsvalget, Ulla Tørnæs, har ikke tænkt sig at dele ansvaret for valgnederlaget med sin formand, Lars Løkke Rasmussen.
Lars Løkke tog sent søndag det fulde ansvar for partiets sviende valgnederlag. Og det roser Tørnæs:
- Det er ikke nogen hemmelighed, at de sidste dage af valgkampen overskyggede en negativ omtale af Venstre og særlig Lars Løkke Rasmussen fuldstændig EU-Parlamentsvalgkampen, så det var svært at trænge igennem med Venstres budskaber, siger hun og fortsætter:
- Jeg synes, det var rigtig flot af Venstres formand på den måde at påtage sig ansvaret for den tilbagegang, som vi desværre har fået.
Spørgsmål: Har du ikke et medansvar som spidskandidat?
- Det mener jeg faktisk ikke. Vi har kørt en valgkampagne til ug (perfektion, red.), og jeg har rundt omkring kun fået anerkendelse for den indsats, som jeg har ydet, så det mener jeg faktisk ikke.
Ulla Tørnæs blev kastet lidt hovedkulds ind i valgkampen, da den hidtidige spidskandidat, Ellen Trane Nørby, pludselig meldte pas til opgaven, fordi hun var blevet gravid.
Det var en synligt mærket Lars Løkke Rasmussen, der i sin tale til partifællerne tog ansvaret for nederlaget og den krise, partiet er i.
Og han foreslog også at partiets hovedbestyrelse fremrykker deres planlagte møde for at vende valgnederlaget og dets årsager. Det skulle oprindeligt først holdes til august.
Et forslag, som Ulla Tørnæs kalder "fornuftigt".
- Det er rigtig fornuftigt, at hovedbestyrelsen nu får mulighed for at drøfte valgresultatet, lyder det fra Ulla Tørnæs.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker