Traberg håber på to taburetter

Alle de fremmødte politikere i Guldborgsund Kommunes valgcafé er naturligvisd spændte på valgresultatet. Men en af dem, der måske er allermest spændt er spidskandidaten hos Borgernes Liste (U), Edvard Traberg.

- Det er ekstremt usikkert for os, fordi vi er helt nye i det her. Ambitionen er at få et mandat, men det er ikke så sjovt at sidde alene, så vi vil gerne have to, sagde Traberg og tilføjede:

- Men det er svært at vurdere denne gang, for der er mange usikkerheder i spil. Jeg tror dog på, at det ender med en bred konstituering, for deer er så mange garvede politikere her, der ved hvor vigtigt det er med en bred aftale.

Spidskandidaten hos Borgernes Liste, Edvard Traberg er meget spændt på valgresultatet.

Offentliggjort Sidst opdateret