Tre borgerlige partier går sammen i valgforbund
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Konservative går enegang blandt de borgerlige.
Efter flere forhandlingsrunder har tre af de fire borgerlige partier, der stiller op til byrådet i Lolland Kommune, valgt at indgå i valgforbund. Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre er gået sammen, og har samtidig aftalt, at de alle støtter op om Henrik Høegh (V) som borgmester.
Allerede 5. september mødtes Venstre og Konservativt Folkeparti til forhandlinger om et valgforbund.
- Vi lavede en mundtlig aftale om et uforpligtende samarbejde, som alene skulle forhindre stemmespil, fortæller Brian Krøyer, formand for de konservative på Lolland.
Ifølge Henrik Høegh aftalte begge partier, at man ville lægge følere ud til de to andre borlige partier for at få dem med i samarbejdet.
De fire partier mødtes flere gange for at drøfte en egentlig aftale om et valgforbund.
- Det var dog svært at blive enige om vilkårene for et samarbejde. Vi foreslog, at de andre partier skulle bakke om borgmesterkandidaten fra det parti, der fik flest stemmer ved valget, forklarer Henrik Høegh.
I Dansk Folkeparti var man dog kun interesseret i en aftale, hvor Henrik Høegh blev borgmesterbuddet fra de borgerlige partier.
- Hos de konservative vil vi gå efter et bredt samarbejde på tværs af hele salen, og vi peger fortsat på Marie Louise Friderichsen, siger Brian Krøyer.
For fire år siden stod alle borgerlige partier sammen i et valgforbund, og sådan havde Jan Czajkowski fra Liberal Alliance også håbet det skulle være i år. Han er dog tilfreds med aftalen, selv om der, ifølge ham, ikke er lavet nogen bindende aftaler om forløbet på valgnatten.
- Jeg er glad for, at det er lykkedes at skabe en aftale mellem de tre partier, så der ikke bliver tabt stemmer blandt os, og så er det hele med til at gøre valgnatten endnu mere spændende, slår Henrik Høegh fast.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker