Tre initiativer skal få flere sendt hjem

Offentliggjort Sidst opdateret

Tre initiativer skal styrke samarbejdet mellem de nordiske lande - Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island - for at få flere personer uden lovligt ophold til at rejse hjem:

* Samarbejdet mellem de nordiske migrations- og udsendelsesattachéer (embedsmænd og specialister), som er ansvarlige for udsendelsesområdet, øges. Sammen skal de styrke samarbejdet med tredjelande.

* De fem nordiske lande vil samarbejde om fællesnordiske Frontex-flyvninger fra et nordisk land til et tredjeland. På den måde kan personer uden lovligt ophold udrejse fra ét nordisk land til et tredjeland. Og man mindsker risikoen for, at personer uden lovligt ophold rejser på tværs af de nordiske lande for at undgå hjemrejse.

* De nordiske ministre vil fremover hjælpe strandede afrikanske migranter i Nordafrika efter forsøg på at komme ind i Europa. Her vil migranterne blandt andet blive tilbudt frivillig hjemsendelse til deres hjemland og hjælp til at blive genetableret i landet.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.