To magtfulde erhvervsmænd samler penge ind til Venstre og Konservative samtidig med, at de af regeringen er udpeget til særdeles lukrative bestyrelsesposter, skriver Politiken.
I 2009 modtog Fritz Schur og Henning Kruse Petersen tilsammen mere end tre millioner kroner i honorar for en række formandsposter i offentlige selskaber, hvor staten har hel eller delvis indflydelse på bestyrelsessammensætningen.
Det fremgår af et notat fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til
Folketingets Finansudvalg på forespørgsel fra Socialdemokratiet.
Dobbeltrollen som både VK-pengebagmænd og regeringsudpegede bestyrelsesformænd er problematisk, mener flere eksperter.
- Her opstår der en klar mistanke om kammerateri, hvor man vælger politiske bonkammerater til vigtige poster. Det er fuldstændig uacceptabelt, vurderer professor i selskabsetik på CBS, Ole Thyssen over for Politiken.
Henning Kruse Petersen er medlem af Det Konservative Folkepartis
hovedbestyrelse og formand for erhvervsklubben C-Business, der samler penge ind til de Konservative, mens Fritz Schur leder en af Venstres pengedonorer, Den Liberale Erhvervsklub.
De store beløb gør sagen prekær, vurderer professor i selskabsret ved Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt.
- Problemet er, at man kan beskylde dem for i deres arbejde at støtte
regeringens partier, fordi det er regeringen, der udpeger dem til
bestyrelsesposterne. For mig er det afgørende, at der er større
gennemsigtighed, forklarer han over for Politiken.
Socialdemokraterne og SF vil nu have klare retningslinjer på området.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie