Tre skarpe til Inger Støjberg om udvisningsregler
Integrationsministeren vil stramme reglerne for udvisning efter omstridt afgørelse i Højesteret om Levakovic.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) er klar til at stramme reglerne for udvisning, siger hun efter Højesterets dom torsdag, der sikrer, at den superkriminelle "sigøjnerboss" Gimi Levakovic ikke bliver ikke udvist af Danmark.
Inger Støjberg respekterer Højesterets afgørelser, men hun lægger samtidig ikke skjul på, at det er dommen, der har inspireret hende til lovforslaget.
Det er menneskerettighedernes princip om retten til familieliv, der blev tungen på vægtskålen og afgjorde, at Levakovic nu kan få lov til at blive i Danmark.
Levakovic, der har kroatisk statsborgerskab, har forældremyndigheden over to børn, der har dansk statsborgerskab, og det ville være et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis han blev udvist, fandt Højesteret.
Spørgsmål: Højesteret lægger i sin afgørelse vægt på menneskerettighederne. Det kan du vel ikke stramme på?
- Det lovforslag, som jeg kommer til at fremlægge, vil få betydning for, hvis han kommer til at begå kriminalitet i fremtiden. Jeg kan ikke stå her og gætte på, hvordan han kommer til at opføre sig i fremtiden, men jeg har da en stærk formodning om, at han godt kunne finde på at begå kriminalitet igen.
Spørgsmål: Men at du fremsætter et nyt lovforslag ændrer vel ikke på, at man må tage højde for menneskerettighederne?
- Det er klart, men når vi strammer udvisningsreglerne, så får det jo betydning for, hvilken form for kriminalitet der bliver begået i fremtiden, og om han for eksempel måtte begå kriminalitet igen.
Spørgsmål: Så det skal være lettere at blive udvist af Danmark?
- Jeg ønsker, at man skal udvises, hvis man er pivhamrende kriminel.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker