Trepartsministerium får to styrelser som hjælp til omfattende forandring
Styrelser overgår til nyt trepartsministerium for at bistå med omfattende forandring af det danske landskab.
Det danske landskab står til en omfattende forandring de næste årtier, når den grønne trepartsaftale skal føres ud i livet ved omlægning af landbrugsjord til natur og skov.
Derfor får Ministeriet for Grøn Trepart to nye styrelser under sig i form af den nyoprettede Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Naturstyrelsen, som overgår fra Miljøministeriet.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
- Med den grønne trepart vil vi tegne et nyt grønt Danmarkskort, hvor vi omdanner mere end 15 procent af vores landbrugsareal til skov og natur. Det er en kæmpe opgave, siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S).
De to styrelser skal ministeriet i det store implementeringsarbejde, som vil følge af den politiske aftale.
Ministeriets departement vil bestå af cirka 150-160 medarbejdere.
Der vil primært være tale om medarbejdere, som er overført fra henholdsvis Miljø- og Ligestillingsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Ministeren glæder sig over, at kræfterne samles i ét ministerium.
- Normalt kan en større ressortomlægning tage lang tid. Jeg er derfor glad for, at omlægningen er faldet på plads så relativt hurtigt, så vi kan komme i gang med arbejdet, siger ministeren.
Hovedparten af medarbejderne fra Landbrugsstyrelsen vil blive overflyttet til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Samtidig overflyttes dele af Miljøstyrelsen til den nye styrelse.
Kystdirektoratet, som tidligere har hørt under Naturstyrelsen, lægges under Miljøstyrelsen og vil fortsat være en del af Miljø- og Ligestillingsministeriets koncern.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker