Trods T-shirt med politisk budskab fik Skipper lov at blive
Enhedslistens Pernille Skipper, da der tirsdag var spørgetime i folketingssalen på Christiansborg. Hun var iført en "Bernie Sanders for President" T-shirt. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
For en måned siden blev tre smidt ud af folketingssalen for Syrien-budskab. Tirsdag fik Skipper lov at blive.
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), lod tirsdag Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, tage ordet i folketingssalen, selv om hun var iført en T-shirt med et politisk budskab.
På dagen for valget i USA var Pernille Skipper iført en T-shirt, der udtrykte støtte til den amerikanske senator Bernie Sanders.
Pia Kjærsgaards beslutning vækker opsigt på de sociale medier, fordi Folketingets formand for en måned siden greb ind, da tre folketingspolitikere under åbningsdebatten var iført T-shirt med et budskab om krigen i Syrien.
Der er dog en væsentlig forskel, når man går beklædningen efter i sømmene, mener Pia Kjærsgaard.
- Ja, det så jeg godt, men hun havde en pæn jakke ovenpå, siger Pia Kjærsgaard.
Hun ønsker ikke at uddybe sin kommentar grundet influenza.
I oktober blev folketingspolitikerne Naser Khader (K), Jan E. Jørgensen (V) og Brian Mikkelsen (K) kun lov til at sidde i Folketingssalen i mindre end en halv time, inden de blev bedt om at forlade den.
De var alle iført T-shirt med et budskab om krigen i Syrien.
Ifølge Folketingets Oplysning står der ikke direkte i Folketingets forretningsorden, at medlemmer ikke må iføre sig beklædning med politiske budskaber.
Derimod er det op til formanden til enhver tid at påtale medlemmernes opførsel.
- Jeg kan beslutte, hvad jeg mener er rigtigt i forhold til orden i folketingssalen, og sådan er det. En demonstration i salen, det gør man bare ikke, sagde Pia Kjærsgaard i oktober om hændelsen dengang.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde