Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) dropper i denne omgang at gøre det kriminelt at købe sort arbejde. Det siger han til Altinget.dk.
Skatteministeren har ellers tidligere været ude med, at det ikke bare skulle være kriminelt at udføre sort arbejde, også købere af sort arbejde skulle straffes. Men nu vender han rundt og fokusere i første omgang andre steder i kampen mod sort arbejde.
- Jeg må nok nu revidere min opfattelse og sige, at jeg vil starte med at gøre det hårdere og mere strafbart, når folk på overførselsindkomst spekulerer i at lave sort arbejde. De andre dele med sanktioner mod folk, der køber, skal overvejes meget nøje, siger han til Altinget.dk
Skatteministeren mener, at der er for mange uafklarede spørgsmål i forhold til at sanktionere mennesker, der køber sort arbejde.
- Der er mange spørgsmål, vi skal have svar på, før man eventuelt kan gøre det strafbart at købe sort arbejde, og der har jeg simpelthen brug for at blive bedre klædt på, siger Troels Lund Poulsen og tilføjer:
- Derfor er det kommet længere ned på listen, og i stedet begynder vi på den korte bane med at lave en lempelse.
Lempelsen går ud på, at han vil afkriminalisere sort arbejde i mindre omfang. Det kan være græsslåning og børnepasning.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker