I næste uge vil han genoptage sit arbejde i Folketinget og afbryde sin orlov, der har varet siden den 4. december sidste år.
Det skriver Horsens Folkeblad.
En orlov, som han tvunget af omstændighederne valgte at tage, da der i december opstod presse- og politisk stormvejr om hans person i forbindelse med sagen om lækagen af Helle Thorning-Schmidts skattepapirer.
Han giver to grunde til, at det netop er nu, han vil vende tilbage til Christiansborg.
Dels er den undersøgelseskommission, der bl.a. skal undersøge Troels Lund Poulsens involvering i lækagesagen nu nedsat, og dels har han ved at deltage i næsten alle generalforsamlinger i områdets Venstrevælger-foreninger den seneste tid fået bekræftet, at der er lokal opbakning til ham som person.
Beslutningen om, at den tidligere skatteminister nu vil vende tilbage til Folketinget offentliggjorde Troels Lund Poulsen overfor sine støtter, da Venstres kommuneforening i Hedensted havde deres generalforsamling i aftes.
En meddelelse, der blev modtaget med klapsalver af de 45-50 fremmødte.
Troels Lund Poulsen vil i næste uge vende tilbage til de samme poster i Venstre, som han forlod, bl.a. posten som forsvarsordfører og medlem af forsvars- og skatteudvalget samt stedfortræder i udenrigspolitisk nævn.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker