Tryghedspakke skal ramme voldtægtsforbrydere og uromagere
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), får sig en snak i forbindelse med pressemødet om regeringens tryghedspakke. Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix
Justitsminister Peter Hummelgaard har mandag præsenteret tryghedspakke, der skal øge trygheden i samfundet.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Flere vagter i tog, voldtægtsdømte ud af nattelivet, mere overvågning og bedre beskyttelse af ofre er tiltag i regeringens tryghedspakke.
Den har justitsminister Peter Hummelgaard (S) præsenteret mandag i Odense.
- Byen tilhører os alle og må ikke domineres af dem, der skaber frygt. Det her handler grundlæggende om, at vi skal tage gaderne tilbage. Nattelivet skal være et sted for fest og fællesskab, ikke frygt og vold, siger Hummelgaard (S) på pressemøde.
I alt er der 15 tiltag i tryghedspakken, hvor en række forslag allerede er blevet beskrevet i medierne den seneste tid.
Regeringen kommer med tiltagene, selv om den konstaterer, at "langt de fleste danskere føler sig trygge i deres nabolag".
Annonce
Men utrygheden skal altså bankes længere ned, mener regeringen. Der er for stor forskel på, hvor i landet befolkningen føler sig tryg, og hvor der er utryghed, lyder det.
- Dette er en gave til hele Danmark, siger Hummelgaard med henvisning til tryghedspakken.
Regeringens tryghedspakke indeholder 15 tiltag. Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix
Han mener, at det er helt på sin plads, at tiltagene rammer bredt i hele landet, altså også der, hvor der umiddelbart ikke er problemer med utryghed.
- Vi skal ikke acceptere, at grupper af unge mænd terroriserer hele boligområder. Det skaber en kæmpe utryghed for almindelige mennesker, der færdes eller bor i området, og som bare vil leve et helt almindeligt liv, siger ministeren.
Derfor vil regeringen blandt andet lempe reglerne for, hvor der må sættes overvågning op i det offentlige rum.
Desuden vil regeringen også udvide listen over lovovertrædelser, der skal kunne føre til, at man får et forbud mod at opholde sig i nattelivszoner.
Konkret betyder det, at personer, som er dømt for voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse, skal omfattes og dermed udelukkes fra nattelivet.
- Er man dømt for at have begået voldtægt i nattelivet, skal man ikke have lov til at slå sig løs på barer og natklubber efterfølgende. Her skal vi stå på ofrenes side, siger Hummelgaard.
Det vil ifølge regeringen også skabe mere tryghed, hvis der er flere såkaldte tryghedsvagter til stede i landets tog. Der er allerede gode erfaringer med tryghedsvagter i togene i dag, hæfter Hummelgaard sig ved.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker