Trykkefrihedsselskabet sletter den markante sognepræst Kathrine Lilleør fra sin hjemmeside, efter at hun har kritiseret formand Lars Hedegaards udtalelser om, at muslimske mænd voldtager deres kvindelige familiemedlemmer. Lilleør mister dermed sin plads i selskabets rådgivende organ.
Tirsdag eftermiddag sagde Kathrine Lilleør til Ritzau, at hun ville trække sig fra Trykkefrihedsselskabets rådgivende organ, hvis ikke Lars Hedegaard trådte tilbage fra formandsposten.
- Og så kommer jeg hjem til sådan en mail om, at jeg er blevet slettet fra hjemmesiden, fortæller Lilleør tirsdag aften.
Lilleør kalder det en farce, at hun, fordi hun siger sin mening, bliver smidt ud af en forening, der netop er oprettet for at værne om ytringsfriheden. Hun peger også på, at hun netop sidder i en rådgivende funktion, og skønt det er et slagkraftigt råd, at formanden skal gå, føler hun, at hun gjorde sit job.
- Jeg havde da forventet, at vi skulle tale om Lars Hedegaards udtalelser, og at han ville komme med en undskyldning - men de har altså valgt at slette mig i stedet, siger Lilleør.
Lars Hedegaard har i en video på bloggen Snaphanen beskrevet voldtægt som udbredt i muslimske familier.
- De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far, siger han.
I en pressemeddelelse skrev Lars Hedegaard efterfølgende, at hans anklage ikke gælder alle muslimer, og at kritikken generelt handler om islam og ikke muslimer.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet