Det er måske ikke sexet, men det er vigtigt. Derfor skal DR og TV2 forpligtes til at sende mere EU-stof, lyder et nyt forslag fra tre EU-politikere.
I en fælles kronik i Berlingske Tidende opfordrer Morten Løkkegaard (V), Christel Schaldemose (S) og Emilie Turunen (SF) deres kolleger på Christiansborg til at skrive kravet om "en ordentlig EU-dækning" ind i public service-aftalerne med de to TV-stationer.
- TV er for vigtig en formidler til at lade stå til og lade EU-formidlingen sejle sin egen sø på noget, der reelt ligner markedsvilkår. I sidste ende handler det om prioritering, og der skal signalerne være klare, skriver de blandt andet.
EU-politikerne peger på, at kravet om mere EU-dækning bør skrives ind i et nyt flerårigt medieforlig, som i øjeblikket er til forhandling i Folketinget.
Samtidig forsøger Morten Løkkegaard også at skabe mere opmærksomhed om den dalende EU-dækning på europæisk plan.
Den tidligere studievært for TV-Avisen er pennefører på en ny rapport i EU-Parlamentet, hvor det understreges, at de europæiske public service-kanaler har "et særligt ansvar" for at informere om europæisk politik og forbedre deres EU-dækning.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned