TV2's direktør Merete Eldrup bakker sin nyhedschef Michael Dyrby og journalist Rasmus Tantholdt 100 procent op på trods af, at en dommer onsdag besluttede, at Dyrby og Tantholdt skal vidne i lækagesagen om danske jægersoldaters udsendelse til Irak.
- Kildebeskyttelse er en helt afgørende ting for TV2. Det kan ikke gradbøjes på nogen måde. Derfor kærede vi også dommerens afgørelse på stedet, siger Merete Eldrup.
TV2 har hele tiden nægtet at afsløre, hvem der er kilde til historien om, at danske jægersoldater skulle udsendes til Irak i 2007. På det tidspunkt oplyste forsvaret, at lækken bragte de danske soldaters liv i fare.
- Det er en meget overraskende dom og stærkt foruroligende, at en sag om danske jægersoldaters tilstedeværelse i Irak ikke vurderes at have samfundsmæssig interesse, siger Merete Eldrup.
Hun ønsker ikke at forholde sig til, hvor langt TV2 vil gå, hvis dommerens afgørelse stadfæstes.
- Nu tager vi et skridt ad gangen, siger Merete Eldrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde