TV2 kalder Østre Landsrets kendelse i sagen om lækagesagen for "godt for den danske presse".
Landsretten afviser at tvinge to journalister fra TV2 til at vidne om, hvem der i 2007 fortalte tv-stationen, at Jægerkorpset skulle på en hemmelig mission til Irak. Samtidig har landsretten fastslået, at Danmarks Radio (DR) ikke skal udlevere en omstridt lydoptagelse i sagen.
TV2's nyhedschef, Michael Dyrby, som er én af de to journalister, anklagemyndigheden havde krævet, blev pålagt at vidne, er tilfreds med kendelsen.
- Det er naturligvis godt for os. Men det er også godt for den danske presse, for kendelsen er med til at stadfæste, at når en historie har offentlighedens interesse - og må betragtes som væsentlig - så må medierne faktisk godt beskytte deres kilder, siger Michael Dyrby og fortsætter:
- Samtidig er kendelsen også med til at fastslå, at den historie, vi rent faktisk bragte i 2007, netop var væsentlig og havde offentlighedens interesse.
Ifølge anklagemyndigheden er det nødvendig, at de to tv-stationer lægger deres oplysninger frem, hvis sandheden nogensinde skal komme for dagen i den omstridte lækagesag, som i februar var medvirkende til, at forsvarsminister Søren Gade (V) stoppede i politik.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker