TV2 retter nu ind efter, at tv-stationen har fået kritik fra Radio- og tv-nævne for at vise Statsministeriets reklamefilm for tronfølgeafstemningen.
En film, der ifølge nævnet havde den underliggende dagsorden at få danskerne til at stemme ja ved folkeafstemningen, og som derfor var et brud på forbuddet mod politiske kampagnefilm på DR og TV2.
Chef for reklamejura hos TV2 Marianne Pittelkow afviser, at stationen slækkede på kontrollen, fordi det var Statsministeriet, der ønskede at få filmen vist.
- Det har ikke noget på sig. Vi vurderede den i sin tid grundigt, fordi der kunne herske tvivl. Humoren i filmen havde betydning for, at vi lod tvivlen komme annoncøren til gode, siger Marianne Pittelkow, og fortsætter:
- Nævnet har så tolket humoren stik modsat, nemlig som en skærpende omstændighed, og det tager vi selvfølgelig til efterretning for fremtiden.
I den sort og hvide satiriske kampagnefilm ser man et middagsselskab fra 1950?erne, der diskuterer tronfølgeloven. Det er tydeligvis ikke velset, da en kvinde i selskabet på et tidspunkt antyder, at kvinder har lige så stor evne som mænd til at besidde tronen.
Nævnet fastslår, at filmen giver det indtryk, at "et moderne menneske med en fornuftig indstilling kun kan have én rigtig holdning til spørgsmålet om ændringen af tronfølgeloven, nemlig at den er tidssvarende og påkrævet ud fra et ligestillingssynspunkt".
Videre vurderer nævnet, at kampagnefilmen derfor til dels havde til formål at "fremme gennemførelsen af den foreslåede lovændring".
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet