TV2 undgår salg med nyt medieforlig
Det ny medieforlig betyder, at TV2 skal ikke privatiseres.
- Det er der sagt endegyldigt farvel til, siger SF's medieordfører, Holger K. Nielsen.
Tirsdagens aftale er indgået mellem alle partier i Folketinget minus Liberal Alliance.
Kulturminister Uffe Elbæk (R) oplyser, at det offentlige ejerskab til TV 2/Danmark A/S skal opretholdes.
- Det var indgangsbilletten til forhandlingerne. Og det var specifikt udtalt i regeringsgrundlaget, at man ønsker TV2 på offentlige hænder, siger han til Ritzau.
I løbet af aftaleperioden skal der ses på eventuelle alternativer til den nuværende organisering som aktieselskab, hedder det. Aftalen gælder for 2012-2014.
Privatisering af TV2 blev sat som mål af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i for den tidligere regering. Senere skabte han tvivl om det.
Daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) bebudede, at det ville ske i 2004.
Omdannelsen af TV2 til et aktieselskab skete for at gøre det klar til et salg.
Siden opstod der bekymring for, om store medieimperier som Silvio Berlusconis eller Rupert Murdochs ville købe det danske selskab.
TV2 blev skabt for at bryde Danmarks Radios monopol på tv i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned