Seerne er ikke tilfredse med folketingets foreløbige beslutning om at tillade TV2 selv at opkræve brugerbetaling af alle landets seere.
Det siger Lars-Peter Melchiorsen, der er formand for Kirke & Medier (KLF) og Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer (SLS).
- Hvis man mener, TV2 behøver ekstra penge, så ville det være langt billigere at opkræve en af Folketinget godkendt licens. At give TV2 mulighed for at fastsætte beløbet er helt uacceptabelt for seerne. Det kan hurtigt blive en meget dyr fornøjelse, siger Melchiorsen.
Formanden mener, det giver helt unødvendige omkostninger for forbrugerne til distributionsselskaberne, og han er skuffet over, at lytter- og seerorganisationerne ikke er blevet involveret i processen.
- I en tid, hvor alle offentlige institutioner viser mådehold og sparer, virker det provokerende, at TV2, der har overskud og kraftigt voksende reklameindtægter, nu vil have flere af seernes penge, siger Lars-Peter Melchiorsen videre.
Derfor vil SLS hurtigst muligt indkalde til konference om TV2/Danmarks fremtid. Forummet vil i offentlighed have drøftet, om der er behov for det store beløb fra seerne til TV2/Danmark.
Efter konferencen tager SLS stilling til, hvad en henvendelse til EU-Kommissionen skal indeholde af krav til hjælpepakken til TV2.
- Men allerede nu skriver vi, at vi kommer med en vurdering inden marts måned er omme, slutter landsformanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker