TV2's tidligere ledelse skal undersøges
Foto: DRESLING JENS/POLFOTO
Jens Dresling/POLFOTO
Regeringen vil undersøge, om staten kan rejse et erstatningskrav mod den tidligere ledelse i TV2. Brian Mikkelsen burde også undersøges, siger S.
En advokat skal nu undersøge, om TV2's tidligere ledelse har gjort arbejdet godt nok. Tidligere direktør Per Mikael Jensen og den øvrige ledelse kan sågar ende med at blive hevet i retten med krav om erstatning. Det siger kulturminister Carina Christensen (K).
- Det bliver først og fremmest en grundig undersøgelse af, om den tidligere ledelse baserede sine beslutninger på et økonomisk forsvarligt beslutningsgrundlag, og om ledelsen fulgte ordentligt med i udviklingen i TV 2?s økonomi, siger Carina Christensen.
Undersøgelsen vil blive gennemført af en advokat - en såkaldt granskningsmand - som vil blive valgt efter et åbent udbud og muligvis får en revisor til hjælp. Målet er, at undersøgelsen skal være færdig i år.
Men allerede før undersøgelsen er sat i gang, bliver den kritiseret af oppositionen. Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, kalder det udtryk for magtarrogance, at tidligere kulturminister Brian Mikkelsen (K) ikke inddrages i undersøgelsen. Han havde tilsynsansvaret og dermed mulighed for at gribe ind, lyder det fra Mogens Jensen.
Men den kritik afviser den nuværende kulturminister:
- Oppositionens krav er helt ude af proportioner. Der er ikke behov for yderligere undersøgelser. Der er behov for at undersøge, om der kan rejses erstatningsansvar mod den tidligere ledelse i TV2, og det gør vi med denne granskningsundersøgelse, siger Carina Christensen til Ritzau.
Hun henviser samtidig til, at kommissoriet for undersøgelsen giver advokaten mulighed for se på den skriftlige og mundtlige informationsudveksling mellem Brian Mikkelsen og TV2's ledelse.
Dansk Folkeparti bakker op om Carina Christensen og afviser en afhøring af ministre som unødvendig.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker