Det tyrkiske parlament i Ankara. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Trods flere henvendelser fra dansk side, svarer Tyrkiet stadig ikke i Hedegaard-sag. Justitsminister utilfreds
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Alle danske forsøg på at lokke et svar ud af Tyrkiet i forbindelse med den pludselige løsladelse af den mistænkte bagmand bag attentatforsøget på forfatter og islamkritiker Lars Hedegaard, er foreløbig endt som slag i en dyne.
Det fremgår af en redegørelse for sagen fra justitsminister Mette Frederiksen (S) til Folketinget.
I slutningen af oktober oplyste Tyrkiet, at den mistænkte BH ikke - som lovet - kunne udleveres til Danmark, fordi har var blevet løsladt fra sin fængselscelle.
Siden da har man fra dansk side forsøgt at få tyrkerne til at svare på, hvem den formodede attentatmand er udleveret til - og ikke mindst hvorfor - men svaret blæser stadig i vinden.
"De tyrkiske myndigheder har endnu ikke - trods flere anmodninger herom fra dansk side - givet en redegørelse for, hvad der nærmere er sket i sagen, herunder oplysninger om, hvornår den pågældende er blevet løsladt og baggrunden for løsladelsen", hedder det i redegørelsen fra justitsministeren.
Annonce
"Det er meget utilfredsstillende, at de tyrkiske myndigheder endnu ikke har oplyst, hvad der nærmere er sket i sagen", skriver Mette Frederiksen.
Justitsministeren anfører samtidig, at Danmark reelt ikke har nogen mulighed for at indbringe sagen for en domstol, selvom det skulle vise sig, at Tyrkiet fortsætter tavsheden.
"Der er således ikke nogen håndfaste retslige reaktionsmuligheder i sagen", hedder det i svaret fra Mette Frederiksen.
Til gengæld er der mulighed for at rejse sagen i en komité under Europarådet, hvilket regeringen har tænkt sig at gøre i de kommende dage.
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har tidligere understreget, at Danmark ville tage sagen op i EU, hvilket ifølge Udenrigsministeriet er sket.
Det tyrkiske parlament i Ankara. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde