Når de 16 tyske delstatsministre senere i denne uge mødes i Berlin vil de vedtage en fordømmelse af den aftale, som den danske regering har indgået med Dansk Folkeparti om en skærpet toldkontrol ved de danske grænser.
Det siger justits- og europaminister Jürg-Uwe Hahn fra den tyske delstat Hessen til Morgenavisen Jyllands-Posten forud for delstatsministrenes store fællesmøde.
- Hessen vil stille et forslag, der tydeligt fordømmer denne fremgangsmåde og støtter den tyske regerings bestræbelser på en hurtig ændring fra dansk side, siger Jürg-Uwe Hahn.
- Danmark har sat sig selv uden for det gode selskab i Europa, siger han til Jyllands-Posten.
De tyske delstatsministre spiller en afgørende rolle på den tyske Europa-politik. Ifølge den tyske grundlov har delstaterne medbestemmende i EU-politikken.
Det er ifølge Jyllands-Posten derfor en betydelig optrapning af den tyske kritik, når Jürg-Uwe Hahn ønsker, at der bliver vedtaget en fordømmelse af den danske aftale, skriver Jyllands-Posten.
Angrebet fra den tyske delstatsminister kommer samme dag, som de første toldere er klar til at blive sat ind ved de danske grænser.
Og det bliver der ikke ændret ved, fastslår skatteminister Peter Christensen (V), der over for Jyllands-Posten kalder den tyske kritik "hysteri".
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker