Tysk ministerpræsident kommer til Gedser
Foto: Guldborgsunds borgmester John Brædder tager imod ministerpræsedent Erwin Sellering mandag.
Guldborgsunds borgmester John Brædder tager imod ministerpræsedent Erwin Sellering mandag.
Den tyske forbundsstat ved kysten vest for Polen ønsker tættere forbindelser med sine naboer i Region Sjælland.
Ministerpræsident Erwin Sellering fra Mecklenburg-Vorpommern, hvor der bor halvt så mange som i hele Danmark, kommer mandag til Gedser for at være med til at intensivere det grænseoverskridende samarbejde inden for en bred vifte af områder som for eksempel transport, forskning, erhver, kultur og tilbud til unge arbejdsløse.
I de to regioner har der i flere år været fælles projekter om arbejdsmarkedet, uddannelser, erhvervsudvikling og kultur. Samarbejdet omfatter også infrastrukturen i for eksempel Interface-projektet og Scandria-programmet, der henholdsvis sætter fokus på den direkte transport over Gedser-Rostock sammen med Guldborgsund Kommune og på infrastrukturkorridoren Skandinavien-Berlin.
Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen og Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder tager imod ministerpræsident Erwin Sellering i Gedser.
De skal blandt andet drøftes de danske erfaringer med den danske strukturreformen, de tyske infrastrukturprojekter og et oplæg til øget og nye samarbejder mellem de to regioner. Fra tysk side er der blandt andet udtrykt ønske om et nærmere samarbejde vedrørende tilbud til unge arbejdsløse.
Ministerpræsidenten fra Mecklenburg-Vorpommern fortsætter sit nordiske besøg i København og Skåne – blandt med drøftelser med både den danske og svenske transportminister.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned