Det lykkedes tirsdag for den danske udenrigsminister, Lene Espersen (K), på et møde i Berling at pudse sin tyske kollega på delstaten Slesvig-Holsten.
- Jeg har på vegne af den danske regering rejst den bekymring, vi har for det danske mindretal i Sydslesvig, siger Lene Espersen til Ritzau og tilføjer:
- Den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, har tilkendegivet, at han nu vil tage kontakt til delstatsregeringen i Slesvig-Holsten for at få undersøgt, hvad det er for tanker og planer delstatsregeringen har på skoleområdet.
Danskerne syd for grænsen er rystede over, at delstatsregeringen vil skære cirka 35 millioner kroner på tilskuddet til danske skoleelever. Hidtil har de fået det samme i tilskud, som eleverne i en tysk skole. Men fremover vil delstatsregeringen kun støtte de danske elever med 85 procent af det beløb, man bruger på en elev i en tysk skole.
Lene Espersen håber nu, at Guido Westerwelle kan få politikerne i Slesvig-Holsten på andre tanker.
- Vi har fuldt forståelse for, at man har behov for at tilpasse budgetterne, men vi ønsker ikke, at der skal ske en forskelsbehandling mellem skolerne, siger hun.
Hvis nedskæringerne på tilskuddene til de danske skoler bliver gennemført, vil det ifølge det danske mindretal syd for grænsen betyde, at 20 af de 47 danske skoler syd for grænsen risikerer at skulle lukke.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde