Med viceudenrigsminister Werner Hoyer som pennefører retter den tyske forbundsregering et hårdt angreb mod den permanente kontrol ved Danmarks grænser.
Det fremgår af en kommentar i Berlingske tirsdag, som ganske vist ikke nævner Danmark ved navn, men der er ingen tvivl om adressen.
Werner Hoyer skriver om de lande, som ønsker at indføre grænsekontrol, at de "benægter Europas centrale resultater - frihed og velstand - og leger med nationalismens ild".
- Et fænomen, som vi i de sidste årtier så indstændigt har ønsket at lægge bag os efter de ubeskrivelige lidelser, der i mit lands navn var blevet bragt over det europæiske kontinent, tilføjer han.
Ikke kun den tyske forbundsregering går skarpt i rette med Danmark.
Også chefen for Deutsche Bank, Josef Ackermann, kritiserede sidste uge indirekte den planlagte, danske grænsekontrol:
- Vi må gå imod det indtryk, at et land kunne stå bedre, hvis det henter den suverænitet tilbage, der er afgivet til EU - det være sig i pengepolitikken, ved personers frie bevægelighed eller ved regulering, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker