-Tyskerne kunne have åbnet ild

- Min far havde et gartneri i Nakskov. Jeg ved ikke, om det var af nød og tvang, at han opgav virksomheden. Tiderne var jo strenge i trediverne, så min far købte en lille uopdyrket landejendom i Bruserup, en lille landsby lige syd for Marrebæk på Sydfalster. Dertil flyttede vi, min far og mor, samt min jævnaldrende bror. Det var en smuk solskinsdag i juni måned 1938.
 
- Min far gik ufortrødent i gang med opgaven. Købte et par heste og begyndte at opdyrke den uopdyrkede sandjordslod på 12 tønder land. Pengene var selvsagt små, så for at supplere den lidt anstrengte økonomi, overtog min broder og jeg en mælkerute. Det betød, at vi skulle hente mælkespande hos nogen af omegnens gårde og bringe den til mejeriet. Stouby Mejeri.
 
- Så kommer vi til den 9. april. Den morgen var min far med mælkevognen som kusk, på grund af de særlige forhold. Da vi kom til den sidste gård - den lå på vejen lidt udenfor Bruserup -  kom der en deling tyske cyklende soldater. Da min far skulle vende vognen, for at køre tilbage mod mejeriet, kom vognen i klemme mod et vejtræ og stod fast på tværs af vejen.

- Det betød, at den cyklende tyske deling blev bremset og måtte stå af cyklerne. Om min far gjorde det med vilje, er jeg aldrig blevet klar over, men det var egentlig en farlig situation. Tyskerne kunne jo godt have åbnet ild, og vi var jo ude af stand til at besvare ilden. Det hele endte dog fredeligt, vognen kom fri af træet og tyskerne kunne fortsætte invasionen, og vi kunne fortsætte mod mejeriet.